Racer

Vi kører på racercykel i PC. En racercykel er lidt anderledes at køre på end en almindelig cykel. Den er lettere og dermed mere levende, og den kører også hurtigere, som jo er en del af det at køre i en cykelklub. Samtidig kører vi ofte i større grupper, med 5 – 10 ryttere eller måske flere. Det kræver styring. Derfor er der på hvert hold en kaptajn der styrer når vi kører. Hvor skal vi hen? Hvornår skal vi dreje osv.? Vindretning er også noget vi indretter os på. Så det er lidt som at sejle et skib. Der skal ikke være for mange meninger om ruten ellers kan det blive farligt. Det er selvfølgelig også den enkelte rytters ansvar at være med til at få en hold kørsel til at fungere, så alt kan gå op i en højere enhed. Derfor er det vigtigt med en kaptajn der kender ruten, som er aftalt inden start. Desuden anvender vi flere køreformer, som også skal køres i praksis. Holdkørsel er en vigtig del af det at cykle i en klub. Det er praktisk når der er defekt, det er effektivt i modvind at vi kan dække for hinanden, det er hyggeligt at kunne snakke på kryds og tværs når vejrtrækningen tillader, og det er motiverende at køre sammen med andre.

Vi søger at inddele hold så vi kører nogenlunde ensartet. Og det skal opleves!