Beretning om årets Møn-tur

En god dag med masser af km på cyklen. Det var ind i mellem lidt fugtigt, men så var det heller ikke være.

Vi startede i Præstø’s Klubhus kl. 7.30, hvor der var disket op med morgenmad. Her var vi ca. 30 mennesker, der tog for sig af det nybagte brød, Per havde købt rigeligt af. Uhm. Fjordager (vores venskabsklub fra Fyn) stillede med 14 ryttere, flot. Samt Marianne og Jette, der ville lave mad til om eftermiddagen. Super.

Kl. 8.30 var vi et hold på 8 mand, der drog mod Møn. Uha, inden vi var kommet ud til Rekkende, havde vi 2 defekter. Det betød at tidsplanen begyndte og skride. Vi ville ikke kunne nå og være på de Hvide Sten, til kl. 9.30. Heldigvis kørte Thomas servicevogn, så vi kontaktede ham og så tog han sig af Rytteren, der blev kørt til de Hvide Sten.

Det var en hård tur derover, masser af vind, men frem kom vi. Ca. 9.40. Fjerde holdet med Børge Hansen, som Kaptajn var kørt ud på ruten. De andre hold blev sendt af sted. 1. Holdet med Per B. og Tommy fra VMC som Kaptajner. Et andet hold med undertegnede og Per N. Som Kaptajner. Og et 3. hold med Tommy fra Fyn som Kaptajn.

Der var mange defekter, på grund af det fugtige vejr. Så vi samlede hinanden op ude på ruten. Det var helt fint og vi fik snakket med mange forskellige ryttere. Service vognene, både Thomas og Bjarne, havde nok og se til. Det var en kæmpe hjælp og var medvirkende til at vi alle kom rundt.

På depoterne, som Eva og Lisbeth stod for, var der god forplejning og alle tog for sig af varerne. En dejlig løssluppen stemning, holdene og klubberne imellem. Smadder hyggeligt.

Fra 1. depotet havde vi god rykvind, så der var tryk på ud mod Klinten. Men uha, for en grim vind vi mødte ude på Busene Bakkerne. Vinden var lige på opad bakkerne det var hårdt. Vi stod nærmest helt stille og vi skulle næsten have haft støttehjul på. Egon måtte gå de sidste m opad bakken. Birk blev fotograferet af Bjarne, der luntende ved siden af ham opad bakken. Det var hårdt. Ved Klintholm Godset, samlede 2. og 3. holdet sig og en stor gruppe, kørte frem til det andet depot, ved det gamle Vandrehjem ude ved Jydelejet.

Det var skønt og komme i depot. Få fyldt lidt på ”motoren” igen, det var hårdt tiltrængt. Herfra kørte 2. og 3. holdet sammen, dog var der en lille 4 mands gruppe der kørte for sig selv. Det var rart og være mange i gruppen, da den stod på hård Modvind. Men de lidt længere pauser, inden man igen skulle frem og tage en føring, var bare guld værd, så alle mand kom tilbage til de Hvide Sten på en god måde. Jan D var godt kørende, så da jeg kommentere ”at han havde gode ben” Svarede han at det var fordi, han i år ikke ville komme til de Hvide Sten og så opleve at også præmieret. Han fik Pande kager og det vi andre også. Eva og Lisbeth havde bagt 150 stk., Så der var til alle og mere til. Det var bare lækkert.

Vi var igen 8 mands gruppen der tog hjemad mod Præstø på cyklerne. Vinden var mere gunstig for os, så vi kom hurtigt af sted. Desværre skulle vi så lige have lidt mere regn, inden vi kom til Præstø. Men god tur.

Tilbage i Klubhuset ventede så Marianne og Jette med varm Hønsekødssuppe, som vor mor lavede den. Det var bare så lækkert. Det var lige hvad der skulle til ovenpå 150 km i fugtigt vejr. Vi var ca. 30 mennesker, der deltog. Der blev fortalt mange sjove historier fra vores tur, det trak ud. Hyggeligt.

Så trods det lidt fugtige vejr tror jeg at alle fik en god oplevelse ud af det hele. Præstø Cyklisten og Fjordager er enige om at dette venskab skal fortsætte, så der ligger mange gode oplevelser, til vore ryttere her og på Fyns land.

Tak for en god dag

Sonni

Tags: